Mens vi venter – “version 2.0”

I januar-februar-marts i år ventede vi på den helt store genåbning af kirken til påske. Den kom – i al fald delvist, da fællessang igen blev tilladt, og et større antal kirkegængere kunne lukkes ind (pr.21.april) – …men to en halv uge for sent ☹️ Påskedag faldt i år d. 4. april…

I vinterens ventetid brugte vi her på hjemmesiden et fra folkekirkens grafikkatalog downloadet stort påskeæg. Æggets skal var bristefærdig af alle mulige gode og relevante ord. Overskriften dengang antydede at vi ventede spændt på udklækning: Hvad mon der kom ud af ægget 🙂

Vi kan ikke blive ved at vente på at kirkeministeren fastsætter de betingelser og grænser, inden for hvilke det kirkelige fællesskab et sogn er, kan manøvrere og agere. Jeg kan som tjenestemand ikke opfordre til civil ulydighed eller andre former for protest; men jeg kan forhåbentlig som jeres præst medvirke til, at kirken (igen, dvs. som den altid har været, lige siden de allerførste kristne) kan blive det samlingssted, hvor den store (gen)åbning af hjerte, mund og hænder finder sted.

Læs hele klummen her.