Tingsted kirke har et velbevaret renæssanceinventar. Kirkebænkene til venstre fra omkring år 1600, til højre fra 1635. Alter fra 1616 og prædikestol fra 1633. Kirken har været indrettet som herskabskirke med pulpiturer i begge sider (fra hhv. 1650 og 1714). Nordre pulpitur er flyttet til vestenden og er nu orgelpulpitur.

Da kirken blev bygget, har den taget sig meget anderledes ud indvendigt end idag. Der var fladt loft og kalkmalerier på væggene og i apsis. Der var ingen stolestader eller prædikestol, men murede bænke langs væggene. Døbefonten var placeret midtfor ved indgangene – mod nord har der været en kvindedør. Til højre og venstre for indgangen til koret har der været sidealtre, evt i murede nicher. Alteret var et muret alterbord (det står der stadig), måske med et krucifiks ovenpå.

Udsigten fra pulpituret kan ses på billedet nedenfor:

Over korbuen hænger et krucifiks fra begyndelsen af 1700-tallet.

---

Pengeblokken

Udført i 1717 af egetræ med en kraftig cylinderlås. Der er to steder penge kan gives, hhv. til kirken (vist med et billede af kirken set fra syd) og, adskilt med gitter, til de fattige (vist med en tigger med krykke).

På kanten står der: “Dene block er bekostet og opsat af kirke værgen Hans Lauritzen Brøker og hans Hustru Karn Peders datter 1717”.

 

Døbefonten

Fonten er romansk, dvs. fra kirkens opførelsestid (omkring år 1200) og lavet af granit. Den har en bred kumme med kraftig tovstav forneden og en tyndere tovstav foroven langs kanten. I romansk tid har den været placeret ved indgangen, for at symbolisere, at kun døbte var en del af menigheden.

Der er to dåbsfade, et sydtysk fra omkring 1575 med det habsburgske våben i midten og springende hjorte og hunde på randen sammen med to senere graverede våbenskjolde. Det andet dåbsfad er fra omkring 1625 og af nederlandsk type. Anskaffet til kirken 1693. Til venstre i billedet ses kanten af degnestolen fra omkring år 1600.

Alteret og altertavlen

Selve alterbordet er et romansk muret alterbord. Præsterne har dermed stået foran dette alterbord og holdt gudstjeneste i 800 år. På forsiden er der i 1635 opsat et panel med malede billeder af tre kvindeskikkelser. Det er udført af dronning Sophies hofmaler Antonius Clement. Her ses troen med kors og kalk, håbet med anker samt kærligheden med fire buttede børn.

Altertavlen er i højrenæssance fra 1616 i en typisk arkitektonisk stil med æggestave, korintiske søjler, søjlebaser med beslagværk samt vinger og topstykke med spir. Midterfeltet er et senere (fra 1833) ret jævnt maleri af en maler i Nykøbing, forestillende Jesu sidste nadver. På topstykket ses dronning Sophies våbenskjold. Der er inskriptioner på vingerne og under midterstykket.

Alterstagerne er fra omkring 1675.

Altertavlens topstykke Våbenskjoldet er enkedronning Sophies. Hun var Frederik 2.s dronning. Øverst ses hendes monogram, et kronet “S” med årstallet 1616. Efter Frederiks død i 1588, hvor Christian 4 blev konge, fik hun dele af Lolland og Falster som enkesæde. Hun boede på Nykøbing Slot, som i størrelse og udformning kan sammenlignes med Kronborg. Dronning Sophie var overordentlig rig og har formodentlig finansieret flere af sin søns militære nederlag. Hendes hof var meget kulturelt anlagt og tiltrak flere store komponister fra udlandet. Hendes kronede våbenskjold er på altertavlen, da den er skænket af hende. Efter hendes død spredtes det meste af indboet, dog findes der idag på Rosenborg slot i København enkelte fine kunstgenstande, som har været knyttet til hendes og den udvalgte prins’ hof, her i Nykøbing. Hendes slægtstavle kan ses i Klosterkirken i Nykøbing. Våbenskjoldet viser i første felt et kronet sort tyrehoved i gult for Mecklenborg, hvor Sophie kom fra. Andet felt er en gylden grif på rødt (egentlig blåt) for Herskabet Rostock. Tredie felt er en arm med pufærme som rækker en ring for Herskabet Stargard. Fjerde felt er et andet kronet sort tyrehoved set fra siden(?) for Werle (Vendisk fyrstedømme). Hjerteskjoldet i midten er vandret delt af hvidt og rødt (ofte rødt og gult) for Schwerin. Hjerteskjoldet er placeret på et hvidt dannebrogskors.

Altertavlens venstre vinge Teksten er De ti bud. Bemærk æggestaven omkring teksten. Beslagværket på vingen er stilmæssigt det samme som ses på renæssancebygninger i sandstensrelief. Her er det dog muligt at fremhæve rosetter og stiliserede halvædelstene med hhv. bladguld og metalblade dækket med et transparent lag rødt. Altertavlens højre vinge Teksten er nadverordene. Bemærk spirene på vingen. Disse genfindes også på altertavlens topstykke, samt på prædikestolen og stolestaderne fra 1635 – dvs. hele sydsidens stolestader.

Prædikestolen

Den er udført af mesteren Jørgen Ringnis i 1633. Der findes flere prædikestole og andet krikeinventar fra han værksted i området, herunder i Kippinge, Eskilstrup, Nykøbing og Toreby.

I hovedfelterne ses de fire evangelister: Markus med løven, Johannes med ørnen, Matthæus med englen og Lukas med oksen. I tekstfelterne under evangelisterne står på latin skriftstederne: Markus 4.9, Johannes 1.29, Matthæus 11.28 og Lukas 3.8.

Lydhimlen prydes indvendigt af en due – helligånden, symbolet for “ordet”. Ovenpå bærer små engle martreredskaberne fra korsfæstelsen: stige, kors og spyd. På frisefelterne på kanten af himlen står (på latin) skriftstedet Lukas 2.10.

Mellem englene findes de samme dekorationer som på altertavlen. Her prydes de af monogrammet C5, ikke for Christian 5., men for Christian 4.s søn “den udvalgte prins”. Han holdt hof i Nykøbing, og havde for vane at anvende monogrammet C5, selvom han ikke var konge og aldrig blev det. Han døde desværre af druk i 1647, året før sin fader.

Teksten over prædikestolens dør “Erlig Welbyrdig och strenge Ridder, Her Palle Rosenkrantz haffuer Bevilgit denne Prædicke stoel paa Kirckens bekostning. Anno 1633”. Over portalen er der malet et alliancevåben for Palle Rosenkrantz og Lisbeth Lunge.

Prædikestolens dør Billedet viser Paulus, kendetegnet ved sværdet. Svarende til dette billede er på trappen billeder forestillende Johannes Døberen, Kristus og Moses. På bagsiden af døren er der afbildet en præst, som holder en bog. Han bærer samme præstekjole som anvendes i dag. Døren er, som det øvrige inventar, meget arkitektonisk. Det er de samme ornamenter man genfinder på sandstenudsmykninger på renæssanceslotte som Kronborg og Frederiksborg. Topstykket er derimod svunget og gennemstukket – noget man ikke finder i sten. Stolperne er udført som søjler med halvædelsten i stærke metalfarver. Båndslynget og tandstikkene genfindes på de nyeste af stolestaderne (fra 1635).