Familiegudstjeneste med næste års konfirmander kl. 14.00

Kom og støt vores dejlige unge mennesker!

En del af ”at gå til præst” er at lære gudstjenesten at kende. Det gør man dels ved at komme til den ”normale” søndag formiddag i kirken, dels ved selv at prøve at sammensætte en gudstjeneste.

Der er faktisk mange forskellige ting i sådan én: Musik, bøn, bibeltekst, prædiken… Det arbejde har Nordbyskolens 7. A og 7. B prøvet kræfter med.

Resultatet vil vi gerne vise jer alle ved søndagens offentlige gudstjeneste i Tingsted Kirke, nu på søndag eftermiddag, den 15. november kl. 14.00.

De får hjælp af kirkens ungdomskor, der også tæller en del 2021-konfirmander 🙂.

HUSK mundbind, når vi går ind og ud af kirken.

Vi kan have op til 93 personer, hvis kun kor og konfirmander synger, ellers 46 “syngende” personer.