SEPTEMBER MÅNED UD ER DET ENDNU MULIGT AT TILMELDE DIGITALT til konfirmationsforberedelse og konfirmation, følg linket nederst på denne side.
Og så, ikke mindst: TIL LYKKE, både til de 50 unge der blev konfirmeret her i kirken de to forgangne septembersøndage i velbehageligt vejr…, og til lykke til årg. 2022 som denne uge (for onsdagsholdet i regnvejr) er begyndt “til præst”: Et forløb af dels intensiv kristendomskundskab, dels fælles forundring over at vi er her nu og kan tale sammen om livets store spørgsmål (husk at række hånden op😉 når I vil have ordet, lige som i skolen).
På den fælles rejse frem mod konfirmationen 24.4./1.5. i Tingsted Kirke, håber jeg I vil lægge så mange som muligt af jeres 10 kirkegange her, for gudstjeneste er noget vi er fælles om! Vi skal være fælles om en lidt anderledes gudstjeneste, hvor I får mulighed for at læse op og bede de fælles bønner, vælge salmer osv. Denne konfirmandgudstjeneste finder sted søndag 14. november kl. 14.
Guds fred og alt godt. Mvh.
sognepræsten