Voksenkor

I Voksenkoret ved Tingsted kirke er fundamentet, ligesom i Børnekoret, syngeglæde! Vi arbejder med vores meget forskellige stemmer, vi lytter til hinanden, og vi arbejder ugentligt på at forbedre vores klang og indøve nye ting. Repertoiret er bredt, men med vægt på at synge i kirken ved gudstjenester og koncerter.

Som udgangspunkt skal man have interessen for at synge og være interesseret i at arbejde med stemmebrug og intonation, og i samråd med korlederen placeres man i en stemmegruppe og efter et par måneders deltagen vurderer korlederen det videre forløb. Nodelæsning er ikke et krav.

Koret medvirker regelmæssigt til gudstjenester i kirken.  Desuden laver koret  to årlige koncerter i Tingsted Kirke, en julekoncert og en sommerkoncert sammen med kirkens Børne- og Ungdomskor.

I vores kor er stemningen god og positiv. Man er velkommen til også at komme på besøg og se om det er noget for en!

Voksenkoret består pt udelukkende af kvinder, fordelt på 3 stemmer. Vi vil MEGET gerne indbyde herrer i vores kor, da vi ønsker os at synge 4-stemmigt og udvide med både klang og repertoire.

Tingsted Kirkes Voksenkor øver på onsdage 19-20.30  i Tingsted Præstegård. Koret ledes af organist og korleder Lene Langballe.