Velkommen

Gudstjenester

Præsten

Kirkens personale

Kirkens historie

Kalkmalerier
- Koret
- Skibets vestre hvælv
- Skibets østre hvælv

Dåb

Konfirmation

Vielse

Skriftemål og sjælesorg

Begravelse og bisættelse

Fødselsanmeldelse

Navngivning og navneændring

Menighedsrådet

 

 

Tingsted kirke
Lolland-Falsters Stift


Livshjulet

Scenen viser et karethjul med fire konger, symboliserende livets gang. Til venstre ses den opstigende konge, som siger "regnabo" (jeg vil regere). Øverst ses kongen på på toppen af sin magt med kostbare klæder og et fint slankt vinglas. Han siger "regno" - jeg regerer. Til højre ses kongen styrte ned som en skægget olding - han siger "regnavi" (jeg har regeret). Nederst ligger han død med hænderne foldet og teksten "sum sine regno sic transit gloria mundi" - jeg er uden rige, således forgår verdens skønhed.

Livshjulet skal minde os om tingenes og livets forgængelighed og at kun Gud hersker til evig tid.


Syndefaldet

Slangen plukker frugter af livets træ og giver dem til Eva og Adam. Paradisets have kendes på at der vokser træer i den. Det er nogle underlige træer. Det skyldes flere ting: dels skal træerne blot symbolisere have eller skov. Dels malede man ikke videre naturalistisk i middelalderen og var ikke særlig skrap til perspektiv. Træerne er heller ikke malet efter virkelige træer, men kopierede efter flamske malerier eller trykkene i Biblia pauperum. I mange malerier fungerede træer som baggrund for den egentlige scene og de er derfor meget små og ofte blålige i farven, som de ofte er på samtidige oliemalerier - det man kalder farveperspektiv.

Typisk for elmelundemesterens arbejde er de stiliserede "ranker" og de små dekorationer, der udfylder alle de hvide områder, således at hvælvene altid er jævnt dekorerede.

Nederst til venstre ses Marie Magdalene der salvede Jesu fødder. Hendes kendetegn er den salvekrukke, som hun brugte da hun salvede Jesus.


Den fattige og den rige mands bønner

Dette er et af middelalderens yndede motiver. Vi ser to mænd på knæ, begge bedende med rosenkrans i de foldede hænder. Til venstre er den fattige mand. Han har uklippet skæg, og på kroppen en tarvelig kjortel med huller på albuerne. Han siger "deus gracia esto mihi peccatori" - Gud være mig synder nådig. Hans bønner går til Kristi fem vunder ("smertenssår"). Den rige mand siger "miserere mei deus" - Gud, hav barmhjertighed med mig, men hans bønner går til et fint hus med fine klæder, godt brød og en smuk ridehest. Vi ser tydeligt at han er rig. Han har en fin kjortel, dolk og pengepung i bæltet og moderigtige spidse sko. Skomoden skifter faktisk kort efter år 1500 til butnæsede »komulesko«.

Kristus er afbildet som »smertensmanden«. Bloddråberne fra naglesårene, såret i siden og fra hovedet viser, at han er korsfæstet og død som menneske, men levende som Gud. Det var et populært motiv i middelalderen, men refererer ikke til lidelseshistorien i bibelen, men derimod til pave Gregors (død 604) syn. Legenden, kendt fra 1400-tallet, fortæller at paven oplevede et mirakel under en messe. Som svar på pavens bøn steg Kristus ned på alteret, hvorved blodet fra hans sår dryppede ned i kalken, og således bekræftede nadveren - altså at vinen forvandles til Kristi blod.

Legenden blev populær og kendes over hele Europa - i Danmark første gang på altertavlen i Århus domkirke fra 1479, og efter år 1500 i adskillige kirker i Danmark. Populariteten skyldtes dels, at motivet var velegenet til bøn, og dels at der fra pavens side bevilgedes aflad ved bøn foran smertensmandsbilleder, også i fjerne egne som Danmark.

Motivets budskab er at mane os til bøn og meditation over Kristi korsfæstelse og opstandelse.


Smørkerningen

Dette hvælv har som hovedscener syndefaldet, uddrivelsen af Adam og Eva fra paradiset, livshjulet samt den rige og den fattige mands bøn.

Ved siden af livshjulet findes en scene med en kone (hun har tildækket hår), der forsøger at kerne smør, men en djævel driller hende. Smørkerningen er et yndet motiv og hentyder til at man i middelalderen ikke kunne forklare hvorfor nogle kvinder kunne kerne smør, mens andre ikke kunne. Det viser også at bondesamfundet havde en central placering, også hvad angik oprindelsen til historier.

Smørkerningen forbinder sig også til visse magiske forestillinger. Således blev det sagt, at kvinder, der var gode til at kerne smør, havde et erotisk forhold til djævelen. På kalkmaleriet har djævelen da også en begærligt udstrakt tunge. Djævelen står med en malkespand i hånden, hvilket kunne hentyde til historien om tyvemalkningen, hvor kvinden selv, eller en hjælper i hareskikkelse, stjæler mælk fra andres køer til sin egen smørkerning.

Placeringen af de to moraliserende sceneer er nok ikke tilfældig. De har været de første billeder mændende har set da de kom ind i kirken, og de sidste når de vendte sig om for at gå ud.


Uddrivelsen af paradisets have

Til venstre ses keruben med hævet sværd, der jager Adam og Eva ud af paradiset. Træerne på jorden symboliserer paradiset, ligesom på søndre kappe i samme hvælv. Til højre sidder Adam og Eva på hver sin sten og er kede af det. Keruben giver Adam en hakke for at de kan dyrke jorden.

Bemærk den store fantasiblomst i toppen af hvælvet. Dette træk er meget karakteristisk for elmelundemesteren.




Hvornår er der gudstjeneste?

Liv i Tingsted

Kor
Nu også VOKSENKOR!

Kirkebrochure

Fra menighedsrådet

Redigeret 28.09.2017

Kirkenyt august 2017

Redigeret 24.08.2017

www.tingstedkirke.dk
Redaktør: sognepræst Christina Rygaard Kristiansen (crkr km . dk)
©Erik Kristiansen, 2007 (cembalo mail . dk)
Indhold må frit benyttes, når blot kilden citeres