Høstgudstjeneste – søndag den 23. september

Det er med stor glæde at vi inviterer til høstgudstjeneste i Tingsted kirke søndag 23. september kl. 10.00. Vi samles for at fejre og takke for at vi kan spise os mætte hver dag. for at gøre det ekstra festligt har vi inviteret Justin Bland, amerikansk trompetist, til at komme og spille med under gudstjenesten. Vi håber rigtigt mange, både børn og voksne, vil komme og være med.

Samtidig beder vi alle, der har mulighed for det, om at medbringe grøntsager, frugter, buketter, geléer, græskar e.l. som høstgave. Gaverne bliver båret in i procession af konfirmander, minikonfirmander og alle de børn, der har lyst. Efter gudstjenesten bortauktioneres de til fordel for sognets SOS-barn og Folkekirkens Nødhjælp. For at det kan blive til mere, end blot god vilje, beder vi alle, der kan, om at medbringe penge, så der kan bydes af hjertens lyst. På forhånd tusind tak for en god høstgave!