Velkommen

Gudstjenester

Præsten

Kirkens personale

Kirkens historie
- Præster
- Inventar

Kalkmalerier

Dåb

Konfirmation

Vielse

Skriftemål og sjælesorg

Begravelse og bisættelse

Fødselsanmeldelse

Navngivning og navneændring

Menighedsrådet

 

 

Tingsted kirke
Lolland-Falsters Stift


Kirkens historie

De fleste synes at det er usædvanligt for en kirke at være lyserød. Men på Falster og Lolland er Tingsted kun en blandt flere kirker, der er lyserøde. Den røde skala strækker sig fra det mørkerøde i Nørre Alslev til det jordbæris-lyserøde i Aastrup, og her befinder Tingsted sig nogenlunde midt imellem.

Tilsyneladende har kirken haft den lyserøde farve i århundreder, da tjæren på soklen dækker over mange lag lyserød kalk. Dybt inde findes et mørkere rødt lag.

Navnet 'Tingsted' fortæller os at der fra gammel tid har været afholdt ting her, dvs. der har været retsmøder og domsfældelse på tingstedet lige vest for kirken. Der blev afholdt landsting her i 1511 og året efter var Kong Hans tilstede ved en undersøgelse af en strid mellem lensmand og biskop. Kirken var også ramme om Kristoffer 2.'s forlig med marsk Ludvig Eberstein i 1325.

Kirken er bygget i romansk stil omkring 1190, og bestod da af skib, kor og apsis. Senere er tilføjet et sengotisk (dvs. omkring år 1500) tårn og våbenhus. Det hele bygget af utilhuggede og kløvede kampesten samt kridt. Udvendigt ses nogle af de oprindelige højtsiddende vinduer i skibet og på apsis. På planen ovenfor kan de også anes.

I sengotisk tid har kirken fået hvælvinger, i stedet for det oprindelige flade træloft. De gamle vinduer sad da i vejen og blev tilmurede, og man fik nye og større vinduesåbninger, der passede til hvælvenes placering.

Planen er målt af B. Cock-Clausen i 1942.


Tårnet

Tårnet er sengotisk og åbner sig med tårnrummet mod skibet med en lav bue. Tårnrummet er hvælvet med et femribbet hvælv pga. tårntrappen. Tårnet har et pyramidespir fra 1723. Noget tyder på at det har erstattet to kamtakgavle (på vest- og østsiden). Flere af områdets kirker har på samme tid fået pyramidespir, fx Toreby og Vålse, mens andre har beholdt kamtakgavlene (fx Eskilstrup, Ønslev og Falkerslev).

Tårnet krones af et spir med årstallet 1922, der erstatter et ældre spir.


Våbenhus

Opført i sengotisk tid på en kraftig kampestenssyld. Døren er udvidet i forhold til den oprindelige og havde indtil i 1980'erne en jernbeslået dør fra 1688-89 med Christian 5.s monogram. Kamme og tinder er opført efter 1806. Taget er, som de øvrige tage på kirken, stejlere end oprindeligt. Indvendigt er der et moderne tøndehvælv af træ.


Kor og apsis

På apsis ses et af de nu tilmurede vinduer. Oprindeligt har apsis haft 2 eller 3 vinduer. Endnu i 1803 var et af korets romanske vinduer ikke tilmuret. Hele det tilmurede vindue i apsis er af kridt og har udvendigt en simpel profil. Vinduerne i skib og kor er idag spidsbuede jernvinduer.

Korets gavl er forhøjet i forhold til den oprindelige gavl og har nu, ligesom skibet, et relativt stejlt tag med røde teglsten.


Skibet

Billedet viser kirken fra nordsiden. Her ses tydeligt et tilmuret romansk vindue, der sidder højt på skibets mur. Skibets mure er bygget af kampesten, ofte rå sten med en naturlig flad side. De fremstår nu groft pudsede på en glattere underpuds.

Tårnet har formodentlig haft kamtakker indtil det fik det nuværende pyramidespir. Skibets stejle tag har nok passet bedre med kamtakgavlen, end med pyramidespiret der efterlader et lidt duknakket indtryk. At tagene er blevet gjort stejlere kan også hænge sammen med indbygningen af hvælv. Ved denne proces kan det gamle tagsystem ikke bruges, da hvælvene kommer i konflikt med konstruktionen. Det kan da have været nødvendigt, at gøre taget stejlere for at få plads til toppen af hvælvene.




Hvornår er der gudstjeneste?

Liv i Tingsted

Kor
Nu også VOKSENKOR!

Kirkebrochure

Fra menighedsrådet

Redigeret 26.06.2017

Kirkenyt juli 2017

Redigeret 06.07.2017

www.tingstedkirke.dk
Redaktør: sognepræst Christina Rygaard Kristiansen (crkr km . dk)
©Erik Kristiansen, 2007 (cembalo mail . dk)
Indhold må frit benyttes, når blot kilden citeres